Mint

Mint condition.  Som nogle samlere går jeg efter skilte i perfekt stand. Skilte med afslag midt på, eller i motiver går jeg uden om i dag. Jeg kan sagtens leve med kantafslag, og afslag i hjørner ved skruehuller. Det er meget svært at finde skilte i helt fejlfri stand, men det kan dog lade sig gøre.

Stationsskilt fra 1934. Tegnet og signeret af Sven Henriksen

Tysk Persil skilt fra 1927. Skiltet er også lavet som genoptryk!

Goerz kikkerter og kameraer. Tysk skilt tegnet af Hans Lindenstaedt i 1910. Dette skilt har hængt på Strøget. 100 x 70 cm.

Jan Monrad, som desværre døde i 2015 samlede også på emaljeskilte. Han havde en fin samling, også Persil skiltet, som har været en tur i Photoshoppen inden det blev til omslag på CD’en Ja,ja… -eller nej! fra 2000.

Thors tjenerdreng i den yngste udgave fra efter krigen, med moderne ølflasker.  “stik mig en THOR for ellers slår jeg flikflak i Randers Fjord”